Om Dagmar, accent og tolerancen
Siden 2016 har man i Danmark afholdt sommer «Ordfestival på Nyord». Foreningen «ORD PÅ NYORD» står bag festivalen sammen med Sydhavsforfattere fra netværket stORDstrømmen, Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted samt Den Danske Sprogkreds, hvor jeg er medlem af bestyrelsen. Festivalen var den 10.07 2021 og jeg var inviteret til at holde foredrag — om sprogaccent og dialekter.
Den lille ø Nyord ligger i den sydlige del af Sjælland, nær Falster, hvor det berømte russiske Tsar Peter-den-Store hus (kendt i Danmark som «Tsarens hus») ligger. Huset tilhørte en gang den russiske tsar Peter den Store, som købte det til eget brug: den russiske zar boede kun i de huser, som han ejede. Den gamle bygning huser nu en af de ældste restauranter i Danmark fra 1690.
Der bor kun 34 mennesker på Nyord, og bland dem er efterkommer af den russisk familie, der efter oktoberrevolution grundlagde det berømte dansk-russiske Pavlovsky-balalajkaorkester. Øen er fredet, og alle huse og haver er beskyttet, sammen med ottekantede kirke.
200.000 turister kommer her årligt for at se denne vidunderlige eventyrlige ø med de magiske haver, træer dekoreret med glasbolde og en lille «whisky-venlig» butik, der sælger whisky i reagensglas. Der er et hotel med restaurant og en cafe her på øen. Biler må ikke køre rundt på øen, de skal efterlades på parkeringspladsen. Øen er kun 2 km i diameter.
På festivaldagen regnede det — typisk for en dansk sommerdag, derfor blev foredragene holdt i kirkens forsamlingshus i stedet for i teltet. Salen var proppet med besøgende turister, der hørte om ordets festival og ville møde de moderne danske forfattere. Eller måske forsøgte folk bare at undslippe regnen. Mit foredrag var inden frokostpausen.
I mit foredrag fortalte jeg lidt om min russiske baggrund, og om sproget som er et universalt kommunikationsmiddel. Mit modersmål er russisk, på anden pladsen kommer engelsk og tysk, derefter dansk. Jeg har en russisk accent i mit dansk. Accenten er «ru-dansk», som jeg kalder det. Nogle danske lyde er meget specifikke, og mit stemmeapparat kan ikke tilpasses til de lyde. Og dette er på trods af den lang praksis — jeg har boet i Danmark i næsten 30 år.
I dansk sprog eksisterer 30 vokaler i udtalen. Jeg kan høre dem alle sammen, men det er svært for min hals og stemmebånd at reproducere vokaler som Ø, Y, Æ.
Her flettede jeg ind i min historie anekdoter om accent fra prinsgemalen, Margrethe den II.‘s mand, Prins Henrik. Det var sådan velkendt, at prins Henrik talte dansk med en stærk fransk accent hele sit liv. Og dette skete på trods af de bedste lærere og hans sprogøre. Prinsen selv voksede op i Vietnam og talte flere orientalske og europæiske sprog som engelsk, dansk og hans indfødte fransk. Hans dansk var rig på ordforråd og stilistisk korrekt. Selvom alle danskerne brokkede sig, prins Henriks accent var til stede hele hans liv.
Jeg taler dansk, men også med en accent — «ru-dansk», som jeg kalder det. Her tager min historie en ny drejning — jeg fortalte om den danske prinsesse Dagmar, som var blevet giftet bort til Rusland og boede i Rusland i 51 år. Hun død som 80-s år gammelt i Danmark.
Prinsesse Dagmar forlod Danmark, som brud til Alexander den III’s, kommende russiske Tsar, da hun var 18 år gammel. De sidste 10 år af hendes liv boede Dagmar igen i Danmark — efter hun forlod det revolutionære Rusland i 1918. Havde hun en accent på russisk? Ja, det har hun haft! Og jeg fremviste mine beviser til alle tilhørerne.
Prinsesse Dagmar
Dagmar lærte russisk først i Danmark og senere i Rusland. Hun læste H.C. Andersens eventyr på russisk som sprogtræning. Det var lettere for hende at huske de nye russiske ord på den måde — Dagmar kunne næsten alle H.C. Andersens eventyr udenad på dansk og elskede dem.
Og så begynder sagen om Dagmars stemme. Jeg fortalte publikum om min korrespondance med Det Kongelige Bibliotek, hvor en universitetsstuderende fra Aarhus, Steen Kargaard Nielsen, i 2017 fandt flere optagelser af en af de første Edison-maskiner, lavet på voksvalser, som han havde digitaliseret til sin PhD-afhandling. Han var interesseret i datidens musikalske indspilninger og ikke i stemmerne, som han i starten ikke var opmærksom på.
Valsen med nummer #127 indeholdt optagelsen fra d. 28.09.1889 fremstillet på Fredensborg Slot, den danske konges sommerresidens. Optagelsen indeholder to stemmer — en mands og en kvindes, som taler på russisk og på dansk.
Russiske kejseringede Marija Fedorovna (tdl. Prinsesse Dagmar) sammen med sin mand, Alexander den III
Et brev fra arkivaren på Det Kongelige Bibliotek, Dorte Effersøe, ansvarlig for Digital Kulturarv i Det Kgl. Bibliotek siger, at stemmerne, ifølge undersøgelsen, med stor sandsynlighed tilhører, Alexander den III. og den danske prinsesse Dagmar, der på det tidspunkt var på besøg på Fredensborg Slot for at se sin danske familie.
Det er kendt fra de russiske arkiver, at efter at have vendt tilbage til Skt. Petersborg i november, 1889, bestilte Alexander den III. en kopi af “Edison maskinen” fra USA — den russisk Tsar elskede nye gadgets. Historien om Dagmars stemme var ægte.
På dette foredrag demonstrerede jeg Dagmars stemme på russisk og på dansk. Og I kan høre stemmen på Youtube her:
https://youtu.be/C8oEsGwYkUs.
På optagelsen taler Dagmar først på russisk med dansk accent. Hun siger: «Jeg er meget glad for at se jer i dag. Fordi vejret er godt, kan vi gå en
tur».
På optagelsen høres klart, at Dagmar har haft dansk accent i sin russiske udtale. Og dette er efter 23 år i Rusland. I slutningen af optagelsen kan Dagmars stemme høres på dansk og med det korrekte københavnske pronomen.
Hun siger: «Det morer mig meget at høre min mands stemme». Alexander den III’s stemme kan du også høre — på russisk.
Min konklusion er: Ifølge optagelsen fra 1889 havde den russiske kejserinde, den danskfødte prinsesse Dagmar, en «dansk» accent, og dette er helt normalt! Derfor er accent i sproget hverken godt eller dårligt. Dette er simpelthen en individualisering af udtalen, et personligt spor, en individuel sproglig melodi.
Lige nu i Danmark, foruden de etniske danskere, bor der mennesker fra andre lande, og nu er der allerede 17 procent af dem. I Høje Taastrup
I Høje Taastrup kommune, hvor jeg bor, er en tredjedel af indbyggerne ikke etniske danske. De fleste af dem taler dansk, men mange har en accent i deres udtale. Danmark er nu et flersproget land, blandt andre er også russisk med. Derfor er det urealistisk og umuligt at kræve ensartethed i udtale af alle. Prinsesse
Dagmar er et godt eksempel på det.
Efter mit foredrag og demonstration af Dagmars stemme kom der flere «ægte» danskere hen til mig for at diskutere emnet. Et ægtepar var fra Jylland. Deres dansk var ikke «rigsdansk», men med jysk accent — eller rettere sagt en jysk dialekt. I Danmark kaldes et sådant sprogligt fænomen for en sproglig dialekt.
En dialekt, i modsætning til en accent, er udtalen af ord på en bestemt måde, som er karakteristisk for en gruppe mennesker, der bor i et bestemt geografisk område. På russisk eksisterer dette fænomen også — f.e. i Rusland eksisterer «Vologda» dialekten og mange andre.
Dette jyske ægtepar var overrasket over, at jeg kan «høre» deres accent — eller rettere sagt — dialekt. Nu korresponderer jeg med dem. Nu er vi venner. Jeg er med min russiske accent, de er med deres jysk dialekt. Men det vigtigste — at vi forstår hinanden trods alt.
Foto fra foredrag på Nyord Ordfestival-21 d.10.07.2021 (Irina Bjørnø).
Tillæg: Brev fra Dorte Effersøe, dateret 08.07.2021
Kære Irina Bjørnø
Vi har en valse fra den såkaldte Ruben-samling, som antages at rumme en lydoptagelse med zar Alexander d. 3. og zarina Dagmar. Jeg skriver «antages», fordi det ikke eksplicit er angivet på lydoptagelsen. Vi bygger dog vores antagelse på et ret solidt grundlag, idet Steen Kargaard Nielsen i sin forskning og bogudgivelse «Danmarks første lydoptagelser» er nået frem til dette. Du kan således gå til dette værk for mere information og forskning om denne og en række andre optagelser. Vi kan dog ikke garantere, at det faktisk er zaren og zarinaen, da det ikke fremgår af valsen selv.
I slutningen af optagelsen kan du høre en kvindestemme sige «Det morer mig meget at høre min mands stemme». Dette antages at være zarina Dagmar.
Venlig hilsen Dorte Effersøe
Digital Kulturarv, Det Kgl. Bibliotek
Du kan høre mig og opleve Dagmars stemme her:
https://youtu.be/C8oEsGwYkUs.
MVH
Irina Bjørnø, (BI), kandidat til Folketinget (Å)
